Senkomplikationer som nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme og blindhed er en frygtet del af mange diabetespatienters hverdag. Men tænk hvis man kunne forudsige risikoen for disse følgesygdomme – eller helt forebygge dem?
Det spørgsmål har Peter Rossing, overlæge og forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen også stillet sig selv. Og svaret findes sandsynligvis i hans arbejde med at identificere tidlige biomarkører, der netop kan forudsige risikoen for en række af de komplikationer mange diabetespatienter får.
”Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle med diabetes, der får følgesygdomme. Nogle lever et helt liv med deres diabetes uden komplikationer. Typisk er det patienter med dårligt reguleret blodsukker, hvilke blandt andet kan skyldes overvægt, rygning eller arvelige faktorer,” forklarer Peter Rossing.
Peter Rossing
Overlæge og forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen
Ifølge ham er det dog vigtigt at understrege, at nogle at de typiske komplikationer ved diabetes, såsom blodpropper og hjerte-kar-sygdomme, er aldersfænomener, der kan ramme os alle. De optræder blot hyppigere blandt diabetespatienter:
”Når det gælder nyresygdomme, så får cirka 1/3 af alle med diabetes en kronisk nyresygdom. Det svarer til 30-40% af patienter med type 2-diabetes og 20-25% med type 1. Selv om det er mange, så er der i dag væsentligt færre af disse patienter, der får kronisk nyresvigt og behov for dialyse, fordi vi er blevet bedre til at forebygge.”
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle med diabetes, der får følgesygdomme.
På forkant med komplikationer
En af udfordringerne ved senkomplikationer er at de ofte starter i en såkaldt ”stum fase”, hvor der kun er få eller slet ingen symptomer. Derfor mærker patienten heller ikke, at der opstår skader i kroppens blodkar, der kan føre til en række forskellige følgesygdomme. Netop derfor er det yderst vigtigt, at man opdager og behandler disse forandringer så tidligt som muligt.
”Det er vigtigt at kigge efter komplikationer regelmæssigt – men hvad nu hvis man kunne forudsige, hvilke patienter, der er disponeret for senkomplikationer, længe inden de optræder?” spørger Peter Rossing, der netop forsker i at identificere nye markører i urin og blod, der kan forudsige, hvilke diabetespatienter der har øget risiko for følgesygdomme som hjerte-kar- og nyresygdomme.
En forskning der rummer store muligheder, da det vi ikke alene kunne minimere antallet af kontroller for store dele af diabetespatienterne, men også vil kunne sikre en mere målrettet og frem for alt individuel behandling. Derudover arbejder han også med at udvikle og teste nye behandlingsformer, der kan have en gunstig effekt i forbindelse med følgesygdomme – primært hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme.
”Der er sket meget på diabetesområdet de senere år. Der er eksempelvis kommet bedre individuelle retningslinjer, og jeg håber med min forskning, at man fremadrettet kan opnå en bedre behandling af diabetes og dermed sikre ikke blot en øget livskvalitet, men også en længere levetid med færre komplikationer,” slutter han.
