Takket være den nyeste AID-teknologi kan type 1-diabetespatienter ikke blot opnå en bedre behandling, men også færre følgesygdomme. Hvis de vel at mærke bor i den del af Danmark, hvor man får tildelt den eftertragtede AID-pumpe. Denne ulighed ønsker Diabetesforeningen at gøre op med.
Den er blevet kaldt både ”revolutionerende” og ”livsforandrende”. Desværre viser undersøgelser også, at AID-pumpen ikke er lige tilgængelig for alle. Det viser en aktindsigt, som Diabetesforeningen har fået indsigt i.
”AID-pumpen fungerer som en intelligent bugspytkirtel. Den justerer løbende insulindoserne på baggrund af blodsukkermålinger, hvilket ifølge undersøgelser viser, at den tid, hvor man som diabetespatient ligger på det optimale blodsukkerniveau stiger med 31% og dermed reduceres risikoen også markant for følgesygdomme som blindhed, nerve-, nyre- og hjerte-kar-sygdomme,” forklarer Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.
Store regionale forskelle
Alligevel er det ikke alle i Danmark, der har lige adgang til denne banebrydende teknologi. For hvor de fleste børn med type 1-diabetes i dag har en AID-pumpe, forholder det sig meget anderledes blandt voksne diabetespatienter, fortæller Claus Richter:
”Det er en kæmpe udfordring, at alle ikke har lige adgang til denne behandlingsform. På trods af, at Danmark er et relativt lille land, er der store regionale forskelle: I Region Syddanmark får 23% af de voksne tildelt en AID-pumpe, mens tallet i Region Nordjylland kun er på 10%. Det kan undre, for man er jo ikke mere syg af diabetes i den ene ende af landet, end den anden, og derfor skal der også være lige adgang til nye teknologier. Diabetes er jo ikke postnummerbestemt – men det er tildelingen af AID-pumper tydeligvis.”
Man er jo ikke mere syg af diabetes i den ene ende af landet, end den anden, og derfor skal der også være lige adgang til nye teknologier.
Efterlyser fælles retningslinjer
Årsagen til denne ulighed skyldes ifølge Claus Richter dels at der i landets fem regioner er forskellige kriterier for, hvem der tildeles en AID-pumpe. Derudover er der forskel på, hvordan regionerne finansierer disse: Region Hovedstaden og Region Syddanmark har en central pulje, hvorimod det i de øvrige regioner er det enkelte sygehus, der skal betale.
Derfor arbejder Diabetesforeningen målrettet for at sikre en lige og bede adgang til AID-pumper gennem fælles nationale retningslinjer på tværs af regionerne.
”Det er vores mål, at 75% af alle voksne med type 1-diabetes har en AID-pumpe. Det er naturligvis en investering, men den vil kunne forebygge følgesygdomme, reducere antallet af indlæggelser og nedsætte fravær på arbejdsmarkedet, som koster samfundet to milliarder kroner hvert år. Og så vil det give både en øget livskvalitet og et længere liv for diabetespatienterne,” siger Claus Richter, og slutter:
”Det er et ambitiøst mål – men det er absolut ikke uden for rækkevidde.”
