Antallet af kræftpatienter forventes at stige med 21 % frem mod 2044, drevet af en aldrende befolkning og længere overlevelse. Det er positivt for patienterne, men flere skal følges og behandles over længere tid, med store konsekvenser for ressourcer og planlægning.
“Det bekymrer mig, om vores nuværende ressourceplaner reelt matcher den efterspørgsel, vi kan se komme,” siger Malene Støchkel Frank, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.
Behandlingsforløbene er blevet markant mere komplekse end for ti år siden. Hvor mange tidligere fik én type kemoterapi, kræver dagens forløb ofte præ-rehabilitering, kirurgi og langvarige postoperative programmer med flere terapier og håndtering af senfølger.
“En patient i dag kræver flere ressourcer end en patient gjorde i 2009. Fremskridtene reducerer dødeligheden, men øger også presset på kapaciteten,” siger hun.
Malene Støchkel Frank
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.
Foto: privat
Ressourcer og økonomisk pres
Kræftplan 5 tager hånd om udviklingen ved at styrke præ-rehabilitering, rehabilitering og indsatsen mod senfølger, så kræftbehandlingen rækker ud over de traditionelle medicinske, kirurgiske og stråleterapeutiske tiltag. Men de avancerede medicinske behandlinger er fortsat meget ressourcekrævende, og øgede medicinudgifter kan betyde, at man enten må skære i personale eller undlade visse behandlinger, hvis der ikke tilføres flere midler, understreger Malene Støchkel Frank.
Brystkræft illustrerer kompleksiteten: Efter kirurgi og erklæret sygdomsfrihed følger ofte år med forebyggende behandlinger som målrettede terapier, antihormonbehandling og tæt opfølgning.
“Vores patientpopulation vokser i praksis, fordi velbehandlede patienter stadig har behov for systematisk monitorering,” siger hun.
AI og forebyggelse på sigt
Mange regner med, AI kan afhjælpe kapacitetsudfordringerne, men det kræver tilstrækkelige datamængder og robuste modeller.
”Det tager tid og vi er der ikke endnu,” siger hun og opfordrer til at justere de politiske forventninger.
Forebyggelse fremhæves som den mest effektive langsigtede strategi.
”Det virker, men det kræver politisk mod og tålmodighed. Effekterne kommer ikke fra den ene dag til den anden,” siger Malene Støchkel Frank og efterlyser en mere ambitiøs national indsats.
Ulighed og national styring
Samtidig er der ulighed i adgang til avancerede behandlinger. Ansøgninger om målrettet terapi varierer mellem regioner, og afgørelser kan være forskellige.
“Det er uacceptabelt, at du kan få godkendt en behandling i én region og få afslag i en anden,” siger hun.
Kræftplan 5 etablerer derfor en national lægemiddelkomité, der skal standardisere vurderinger og reducere uligheden.
“Men vi må også sikre, at systemet ikke overser den enkelte patients nuancer,” advarer hun.
“Vi skal balancere ambitionen om internationalt førende behandlinger med forpligtelsen til langsigtet, patientnær opfølgning,” afslutter Malene Støchkel Frank.
“Det kræver investeringer, strukturelle løsninger og en klar forebyggelsesstrategi – ellers risikerer vi at løbe tør for både tid, hænder og muligheder.”
