Skip to main content
Home » Sammen mod kræft » Prostatakræft: fra ustruktureret PSA til målrettet diagnostik og bedre behandling 
Kræftbehandling

Prostatakræft: fra ustruktureret PSA til målrettet diagnostik og bedre behandling 

PSA-blodprøvetesten, indført i 1990’erne, gav et boom i diagnoser. Foto: Getty Images

“Prostatakræft er ikke én sygdom. Den spænder fra helt indolente forløb til livstruende aggressiv cancer,” siger Michael Borre, overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital.

Kirtlen er på størrelse med en kastanje og ligger under blæren omkring urinrøret – en placering, der gør, at aldersbetinget vækst kan give vandladningsproblemer som svag stråle, efterdryp og natlig vandladning.

“Det er vigtigt, fordi symptomerne ofte skyldes godartet forstørrelse – ikke nødvendigvis kræft,” understreger han. 

Stor udbredelse – lav dødelighed

Med alderen stiger forekomsten markant: Omkring halvdelen af 60-årige og tre fjerdedele af 75-årige har kræftforandringer i prostata, oftest langsomt voksende.

“En 50-årig mands risiko for i løbet af livet at udvikle prostatakræft er omtrent 40 procent, men kun omkring 4 procent for at dø heraf. Det kalder på omtanke, ikke panik,” siger Borre.

PSA-blodprøvetesten, indført i 1990’erne, gav et boom i diagnoser:

“Vi har omkring 60.000 mænd med prostatakræftdiagnose i Danmark, med cirka 12 nye tilfælde dagligt,” fortæller han. 

PSA er dog et uspecifikt signal.

“PSA kan være forhøjet af infektion, godartet forstørrelse eller endda cykling. Derfor fraråder vi rutinemæssig PSA-screening af alle mænd,” siger Borre.

Data viser, at over 75 procent af mænd i sammenlignelige lande får mindst én PSA i livet – ofte tilfældigt og ustruktureret.

“Det har ikke sænket dødeligheden tilsvarende, men har øget overdiagnostik og overbehandling,” siger han.

Michael Borre

Overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital

Foto: privat

Målrettet screening og præcision

I stedet bør PSA målrettes:

“Mænd med palpable forandringer eller stærk familiehistorik for aggressiv kræft bør testes. Selektiv risikobaseret screening giver mening,” fastslår Borre. 

De nye værktøjer har ændret spillet.

“MR-scanning kan hjælpe os med at frasortere de mest harmløse læsioner og styre målrettede biopsier,” siger Borre.

Nu kan biopsier tages gennem mellemkødet fremfor endetarmen, hvilket reducerer alvorlige infektioner.

“Og med moderne PET-CT kan vi fange tidlig spredning og tilpasse behandlingen bedre,” forklarer han. 

Behandling med fokus på balance

Behandling af lokaliseret sygdom er effektiv, men kan koste på livskvalitet.

“Kirurgi og strålebehandling kan give varige problemer med seksualfunktion og urininkontinens. Derfor er aktiv overvågning et vigtigt alternativ for udvalgte patienter,” siger Borre.

Kriterier for kurativ indsats er skarpe:

“Patienten skal generelt være rask og have forventet levetid på mindst 10–12 år – ellers er aggressiv behandling sjældent rimelig,” siger han. 

I avanceret sygdom er billedet vendt de senere år.

“Tidligere handlede det primært om kastration og hormonfjernelse. Nu har vi supplerende, meget effektive behandlinger, som markant forbedrer medianoverlevelsen,” siger Borre.

Samtidig spirer nye muligheder med AI.

“AI kan trække subtile signaler ud af MR, som selv eksperter overser. Målet er at skelne tidligt mellem indolent og aggressiv sygdom, så de rigtige patienter får den rigtige behandling,” siger han.

Konklusionen er klar: “Prostatakræft kræver balancerede beslutninger. Brug PSA klogt, udnyt MR og PET-CT, tænk på livskvalitet – og husk, at de fleste tilfælde er langsomt voksende hos ældre mænd,” afrunder Michael Borre. 

Next article