Tarmkræft er ikke én sygdom, men et spektrum, fortæller Ismail Gögenur, professor i kirurgi og overlæge ved Sjællands Universitetshospital.
“For nogle opdages små forandringer tidligt og kan fjernes ved en kikkertundersøgelse. Det giver ofte få komplikationer og gode langsigtede perspektiver.”
For andre er forløbet mere omfattende, især når sygdommen sidder i endetarmen eller er mere fremskreden.
“Tidlig diagnose er afgørende. Jo tidligere vi opdager forandringer, desto mindre indgribende bliver behandlingen, og desto bedre er chancen for at komme videre med livet,” siger han.
Her spiller den nationale screening for personer over 50 år en central rolle: Ved at teste afføringen for blod kan man fange tegn på sygdom, før den udvikler sig.
“Screening redder liv, fordi vi finder flere tidlige tilfælde.”
Screening og tidlig diagnose
Kirurgi og patientpleje er samtidig blevet markant bedre.
“Vi har reduceret dødeligheden på kort sigt med mere skånsom og målrettet kirurgi og bedre pleje. Og ser vi på de lange forløb, er der et løft i kvaliteten, så flere lever længere end for 10–15 år siden,” forklarer Gögenur.
Når den akutte fase er overstået, fylder hverdagen og senfølgerne:
“Det kan skabe stor frustration, hvis tarmen ikke fungerer som før, og hvis man mangler redskaber til at få en acceptabel livskvalitet.”
Komplikationer efter operation forekommer, men risikoen varierer.
“Alder, andre sygdomme og om indgrebet gælder tyktarm eller endetarm betyder meget. Efter endetarmskirurgi ser vi tarmfunktionsproblemer relativt ofte, især efter intensive forløb, mens risikoen generelt er lavere ved tyktarmskirurgi,” siger han.
En del får kortvarige komplikationer, og nogle får varige følger, som kræver målrettet støtte.
“Det vigtigste er realistiske forventninger og en tydelig plan gennem hele forløbet.”
Livet efter operationen
Ulighed spiller også ind.
“Socioøkonomiske forhold og alder påvirker både adgang til og udbytte af behandling,” påpeger Gögenur.
En vej frem er at bruge sundhedsdata bedre:
“Danmark har en unik datarikdom. Hvis vi omsætter den til kliniske værktøjer med moderne analysemetoder, kan vi målrette indsatserne til dem, der har størst risiko for komplikationer eller ikke at få fuldt udbytte.”
Målet er ikke mere behandling til alle, men bedre behandling til dem, der har mest behov.
“Vi skal individualisere forløb, så de rigtige patienter får den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt.”
Målrettet behandling med data
For patienter og pårørende handler et godt forløb om mere end operationen.
“Klare planer, tæt opfølgning og hjælp til hverdagen er afgørende,” siger Gögenur.
“Når tarmen driller, påvirker det arbejde, socialt liv og mental trivsel. Derfor skal vi kombinere stærk faglig kvalitet med rehabilitering, støtte og let tilgængelig viden.”
Tidlig opsporing, ensartet høj kvalitet og klog brug af data kan tilsammen løfte livskvaliteten – ikke kun overlevelsen. “Det er dér, vi for alvor gør en forskel.”
