Danmark har rykket sig på kræftområdet, men står over for nye og store opgaver.
På World Cancer Day, hvor kræft er på dagsordenen verden over, giver Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker en status på udviklingen i Danmark. Han sidder på sit kontor i foreningens hovedbygning på Strandboulevarden i København, tager en slurk kaffe og siger med lige dele alvor og munterhed:
– Det er nu, jeg kan spørge, om du vil have den gode eller den dårlige nyhed. For når det handler om udviklingen i kræft i Danmark, er der både meget, der giver grund til håb – og fakta, der kalder på alvor.
Lad os begynde med den gode nyhed: Får du kræft i dag, er dine chancer for at overleve markant bedre, end de var for bare 20 år siden.
En succeshistorie i sundhedsvæsenet
– Kræftområdet er en af de største succeshistorier i vores sundhedsvæsen i nyere tid. Danmark er gået fra en pinlig bundplacering til at ligge på niveau med de andre skandinaviske lande, når det gælder overlevelse efter kræft. Det er ret vildt at tænke på, siger Jesper Fisker.
Udviklingen skyldes både ny forskning og bedre behandling – men også et vedvarende politisk fokus.
– Det har gjort en afgørende forskel, at der blev sat ind med kræftplaner, kræftpakker, specialeplanlægning og styrkede patientrettigheder, og at kræft blev anerkendt som en akut sygdom. Samtidig begyndte fagfolk at samarbejde tættere og dele viden på tværs. Og det har virket, understreger han.
Flere får kræft – og det fortsætter
Men der er også en mindre opmuntrende nyhed: Danmark har flest kræfttilfælde per indbygger i Europa, og antallet vil stige i de kommende år.
– Kort sagt: Vi har opnået markante fremskridt, men vi står også over for alvorlige udfordringer.
I dag får mere end fem mennesker i timen konstateret kræft i Danmark. Prognoser viser, at der i 2030 vil være omkring 3.700 flere nye kræfttilfælde om året end i dag – og op mod 7.000 flere i 2040.
Kræft er samtidig den sygdom, flest dør af herhjemme. Næsten alle bliver på et tidspunkt pårørende til en kræftpatient. Samtidig lever rekordmange – over 400.000 – med og efter kræft. Det øger behovet for tilbud til mennesker med senfølger, hvilket da også er et centralt fokus i Kræftplan V.
Liv efter kræft kræver nye svar
– Udviklingen understreger, hvor vigtigt det er at fastholde et stærkt fokus på kræft – med forskning i bedre behandling og tidligere diagnostik, siger Jesper Fisker.
Forebyggelse spiller også en afgørende rolle.
Op mod fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges gennem sunde valg som at lade være med at ryge, begrænse alkoholindtag, spise sundt, være fysisk aktiv og beskytte sig mod UV-stråling. Men det er ikke kun et ansvar for den enkelte. Samfundet skal indrettes, så de sunde valg er de oplagte, fastslår han.
Kræft stopper ikke ved landegrænserne – og det gør Kræftens Bekæmpelses arbejde heller ikke.
– World Cancer Day er en anledning til at stoppe op og reflektere – og til at tænke på dem, der står midt i det svære nu, og dem, vi har mistet. Samtidig giver udviklingen grund til håb og til at fastholde ambitionen om at gøre det endnu bedre, lyder det afsluttende fra direktøren.
Af Louise Wohllebe
