Melanom, eller modermærkekræft, er den mest aggressive form for hudkræft. Heldigvis bliver langt de fleste tilfælde opdaget som små, tynde tumorer i huden, der kan fjernes ved en ambulant operation.
“Langt de fleste bliver helbredt med en operation i lokalbedøvelse. Det er den store gruppe. Men omkring 15 til 20 procent udvikler desværre metastaser og har brug for medicinsk behandling ud over kirurgi,” siger Marco Donia, professor i klinisk onkologi, Herlev-Gentofte Hospital.
Forebyggelse: sol med sund fornuft
“Det vigtigste budskab er enkelt: undgå solskoldninger,” understreger Donia.
“Det betyder ikke, at man skal holde sig fra solen. Solen har enormt positive, dokumenteret effekter på menneskers sundhed, men skal nydes med sund fornuft.”
Praktiske råd er:
- Brug tøj, hat og solbriller, især midt på dagen om sommeren.
- Vælg solcreme med høj faktor og genpåfør regelmæssigt.
- Søg skygge mellem kl. 12 og 15.
- Undgå solarier.
“Særligt børn og unge skal beskyttes mod skoldninger. Hudskader tidligt i livet øger risikoen senere. Forebyggelse virker – og den forhindrer mange tilfælde af modermærkekræft,” siger han.
Marco Donia
Professor i klinisk onkologi, Herlev-Gentofte Hospital
Foto: Herlev-Gentofte Hospital
Diagnostik: jo tidligere, jo bedre
Udviklingen i diagnostik handler både om teknologi og adfærd.
“Selvom vi begynder at se ny teknologier, som fx apps, som kan i fremtiden hjælpe med at holde øje med modermærker, den afgørende vurdering sker i dag stadig hos lægen.”
Typisk starter man hos egen læge, som ved mistanke henviser til hudlæge eller kirurg. Her bruges klinisk vurdering og dermatoskopi; ved tvivl tages en biopsi, som afgør diagnosen.
Faresignalerne er vigtige at kende: et modermærke, der ændrer form eller farve, vokser, bløder eller klør, eller ser anderledes ud end dine øvrige (det “grimme ælling”-tegn).
“ABCDE-reglen hjælper. Asymmetri, uregelmæssig rand, flere farver, diameter over cirka 6 mm og udvikling over tid. Ser du noget af dette, så søg læge,” forklarer Donia.
Behandling og nye muligheder
Kirurgi er hjørnestenen ved tidlige melanomer. Ved højere risiko kan man supplere med sentinel node-biopsi (undersøgelse af ”skildvagtlymfeknude”, den første lymfeknude), og ved spredning kan medicinsk behandling anvendes.
“Den store udvikling de sidste ti år ligger i den medicinske behandling. Immunterapi og målrettede behandlinger har løftet overlevelsen markant. Ikke alle har effekt, men mere end halvdelen opnår tumor-kontrol, og nogle bliver faktisk helbredt – selv med avanceret sygdom,” siger Donia.
Fremskridtene rækker ud over melanom.
“Behandlinger udviklet i melanom bruges i dag bredt i mange andre kræftformer. De tolereres ofte bedre end klassisk kemoterapi,” siger han.
Kemoterapi har dog ikke nogen væsentlig rolle i melanom. Når mennesker heldigvis lever længere med eller efter avanceret melanom, fylder senfølger mere.
“Der er både følger af selve sygdommen og af behandling. Immunterapi er generelt mindre giftig end kemo, men den er ikke risikofri. Nogle patienter får kroniske bivirkninger,” siger Donia.
Et eksempel er vedvarende lavt stofskifte hos cirka 15 procent, som kræver livslang kontrol og behandling.
“Information og opfølgning er afgørende,” tilføjer han.
Den typiske patientrejse
Forløbet varierer meget.
“De fleste får en operation i lokal bedøvelse og nogle års kontrol – og så er det det,” siger Donia.
“Andre, med spredning, modtager medicinsk behandling og tæt monitorering. Alder, andre sygdomme og udbredelsen af melanom påvirker valgene. Fælles er, at forebyggelse samt tidlig kontakt til egen læge ved mistanke er det første og vigtigste skridt.”
“Der er to hovedpointer,” afrunder Donia.
“Sol med sund fornuft forebygger melanom. Og tidlig diagnostik redder liv, fordi de fleste melanomer kan helbredes, når de er tynde og opdages i tide.” Fremskridtene i behandlingen giver håb for den mindre gruppe med spredning – men det stærkeste værktøj ligger hos os alle: beskyt huden og reager hurtigt på forandringer.
