Når man bliver ældre, stiger tendensen til, at blæren ikke fungerer, som den skal. Hver tredje person over 70 år lider af overaktiv blære, og mange fravælger at opsøge hjælp.
– De fleste kan få god hjælp fra de behandlinger, der findes, siger Daniel Altman, professor og specialist i urogynekologi ved Urogyn i Solna.
Daniel Altman
Professor og specialist i urogynekologi ved Urogyn i Solna
Overaktiv blære kan betyde, at man får vandladningstrang, altså oplever en presserende fysisk fornemmelse af at være tissetrængende og har behov for at lade urin ofte. Det kan også dreje sig om ufrivillig vandladning eller at man pludselig og uden forvarsel tisser i bukserne. Alle disse symptomer bliver hyppigere med alderen. Blandt personer over 70 år har 30 procent af mændene og 40 procent af kvinderne en form for overaktiv blære.
– Påvirkning af blæren efter fødsler gør, at kvinder ofte rammes tidligere i livet, men prostataproblemer gør, at mændene indhenter dem senere, forklarer Daniel Altman.
Overaktiv blære må ikke forveksles med stressinkontinens, som handler om, at der lækker urin, når man for eksempel hopper, nyser eller ler. Ved overaktiv blære skyldes problemet i stedet, at de nerver, der er knyttet til blæren, er overaktive og sender forkerte signaler til hjernen. Årsagerne kan være mange. Ud over fødsler og prostataproblemer kan blandt andet diskusprolaps, slagtilfælde, alderdom, specifikke lægemidler og neurologiske sygdomme være årsagen.
– Tidligere operationer og diabetes kan også give denne type problemer, men oftest er det ikke muligt at pege på én enkelt årsag. Vi siger ofte, at sygdommen er multifaktoriel, siger Daniel Altman.
Undgår situationer uden toiletter
Når blæren signalerer, at den er fuld, uden at den faktisk er det, skaber det naturligvis udfordringer. Mange ændrer deres vaner og forsøger at undgå situationer, hvor de ikke har adgang til et toilet.
– Overaktiv blære kan få store konsekvenser for livskvaliteten, siger Daniel Altman.
Alligevel fravælger mange at søge hjælp, fordi der eksisterer en opfattelse af, at dette er noget, der sker, når man bliver ældre. Og selv om man opsøger sundhedsvæsenet, er det ikke sikkert, at man får den rette behandling.
– Alt for mange får at vide, at de skal lave bækkenbundsøvelser, men man kan knibe til, man bliver rød i hovedet – det hjælper ikke på dette blæreproblem.
Det, der derimod hjælper, er uroterapi, hvor man blandt andet træner sig i at modstå signalerne fra blæren og dermed holde sig længere mellem hver vandladning. På den måde kan man i nogle tilfælde “omprogrammere” nervesignalerne. Uroterapi kombineres ofte med blæredæmpende medicin, som der findes flere forskellige typer af.
En tredje behandlingsmetode er neuromodulation, hvor nervernes signaler påvirkes ved hjælp af elektriske impulser. (Denne metode må ikke forveksles med EMS-stolen, som også hævdes at kunne kurere inkontinens, hvilket der ikke findes videnskabelig belæg for.)
– Otte ud af ti patienter får hjælp gennem uroterapi, medicin eller neuromodulation, fortæller Daniel Altman.
For dem, der ikke opnår tilstrækkelig effekt af disse behandlinger, findes der endnu et alternativ, nemlig injektion i blæren. Behandlingen er meget effektiv, men ulempen er, at effekten aftager efter seks til ti måneder. Derefter skal behandlingen gentages.
Drikkevaner spiller også ind
Hyppig vandladning skyldes dog ikke altid overaktiv blære. Det kan også være et resultat af, at man ganske enkelt drikker for meget. Hvis man får fire til fem liter væske om dagen, er det ikke så overraskende, at man skal tisse ti gange dagligt, eftersom blæren kun kan rumme omkring en halv liter.
– Der findes en drikkekultur, som bygger på en misforståelse om, at det er nyttigt at drikke langt mere, end kroppen faktisk har brug for, siger Daniel Altman. Medmindre det er meget varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke omkring to liter væske om dagen.
Tekst: Sveriges radio Intern
