Mellem 15 og 25% af alle diabetespatienter får på et tidspunkt i deres liv minimum ét fodsår. Det lyder måske ikke af meget. Men for mennesker med diabetes kan selv et basalt sår på kort tid udvikle sig alvorligt – og i værste fald ende med amputation. Hvorfor er vi ikke bedre til at forebygge og behandle disse fodsår? Det har vi talt med Jonas Askø Andersen, læge og bestyrelsesmedlem Dansk Selskab For Sårheling, om.
Diabetiske fodsår er i dag den næst hyppigste komplikation i forbindelse med diabetes. Kun overgået af hjerte-kar-sygdomme. Og dødeligheden som følge af diabetiske fodsår – ikke mindst efter en amputation – er på niveau med det man ser for cancer. På globalt plan er der 26 millioner patienter, der hvert år rammes af fodsår. I Danmark anslås tallet at ligge på omkring 22.000.
”Diabetiske fodsår er ikke bare sår, som de fleste kender det. Det er sår, der har utroligt svært ved at hele, og bliver de ikke behandlet, eller bliver de behandlet for sent, kan det i yderste konsekvens føre til amputation. Selv om man jo godt kan leve med en amputation i dag, hvor vi har så gode proteser til rådighed, så viser undersøgelser, at en stor del af disse patienter rent faktisk ikke lever med det særligt længe,” siger Jonas Askø Andersen.
Jonas Askø Andersen
Læge og bestyrelsesmedlem Dansk Selskab For Sårheling
Således viser undersøgelser at femårsmortaliteten for patienter, der får en amputation under anklen – det være sig tæer eller forfod – ligger på 30%. Sker amputationen over anklen er tallet oppe på 57%. Og antallet af amputationer er ikke lavt: Hvert år får omkring 600 mennesker med diabetes amputeret et ben, en fod eller en tå i Danmark. Og selv om tallet er faldet gennem de seneste 40 år, så er det stadig alt for højt, ifølge Jonas Askø Andersen:
”Tidligere var man meget hurtig til at vælge amputation, men i dag ved vi heldigvis, at man kan gøre meget, inden man behøver at gå så drastisk til værks. Vi er blandt andet blevet meget dygtigere til at behandle de andre følgesygdomme og komplikationer, der ofte følger i kølvandet med diabetes”.
Vi mangler basal viden om fodsår
Alligevel er der i alene Danmark 3.000 nye tilfælde af fodsår hvert år – og muligvis flere end det, da der ikke er den fornødne opmærksomhed på det. Rent faktisk er der, ifølge Jonas Askø Andersen, en alarmerende mangel på helt basal viden indenfor fodsår og forebyggelse af dem. Det vil sige at mange ikke ved at de skal smøre fødderne hver dag, undgå fodbad, klippe tåneglene lige over og gå med de rigtige sko ude og inde. Det gælder både blandt patienter og pårørende, men også blandt det personale, der er i løbende dialog med patienterne.
Men hvad skal der til, for at nedsætte antallet af fodsår, for slet ikke at tale om det høje antal amputationer? Ifølge Jonas Askø Andersen er svaret slet ikke nyt:
”Det er stadig de simple ting der gør forskellen, og det simpleste og vigtigste er stadig: Tag strømperne af og kig på fødderne! Og der er vi desværre stadig til en vis grad i dag. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at man som diabetespatient ser på sine fødder og tjekker for tegn om rødme, hævelse eller sår. For kan man ikke se sine fødder, så kan man heller ikke sikre den rette behandling.”
Tidligere var man meget hurtig til at vælge amputation, men i dag ved vi heldigvis, at man kan gøre meget, inden man behøver at gå så drastisk til værks.
Kig ned én gang om dagen
Og det er netop en af de helt store problematikker ved diabetiske fodsår. For de fleste kan fodsår være utroligt smertefulde, men da diabetes kan føre til nedsat følesans (neuropati), kan mennesker med diabetes ofte ikke mærke dem. Derfor kan de sagtes have et sår på foden uden at opdage det, og det kan hurtigt udvikle sig og give infektioner, der kan brede sig så operation eller amputation kan blive nødvendigt, da der opstår koldbrand i vævet.
”Da fodsår udvikler sig hurtigt, er det også vigtigt med hurtig behandling. I dag behandles diabetespatienter med fodsår mange forskellige steder i sundhedsvæsenet: Hos egen praktiserende læge, fodterapeuter, på sundhedscentre, hospitaler, i hjemmepleje, ambulatorier m.fl. Det sker, desværre, ofte i siloer frem for et samplet team, og stadig i høj grad for sent i sygdomsforløbet, med risiko for fejldiagnosticering og fejlbehandling, der øger risikoen for amputation,” fortæller Jonas Askø Andersen og fortsætter:
”Skal vi reducere antallet af akutte diabetiske fodsår og risikoen for amputation, er det afgørende, at patienten henvises til et multidisciplinært team (MDT), der består af en række dygtige specialister på tværs af fag-, regions- og sektorskel. Det er læger sygeplejerske, fodterapeuter bandagister, og en række andre faggrupper med det enkelte individ og deres pårørende i centrum. Kun ved at bygge bro og arbejde sammen på tværs som et samlet team, kan vi gøre en reel forskel.”
Lille land med store muligheder
Der er bred enighed om at omfanget af de frygtede amputationer er alt for højt. Ikke mindst fordi man ved en fælles og samlet indsats vil kunne bringe det markant ned. Men det kræver et sammenhængende system med fælles fodslag. Et sammenhængende system, hvor alle siger det samme – og hvor der skal være adgang til det samme for alle.
”Der er helt klart plads til forbedring. Vi skal satse mere på forskning og på samarbejde. Men når det er sagt, så gør vi faktisk en masse godt – også selv om vi er et lille land. Vi har nogle stærke interesse organisationer som Dansk Selskab for Sårheling og Danske Fodterapeuter, enestående databaser og førende forskningscentre såsom Steno-centrene, Videncenter for sårheling (Bispebjerg) og Nordsjællands Hospital, og derfor ville det jo være fantastisk, hvis vi kunne samle alle de dele, der bliver lavet rundt omkring i en stor maskine” siger Jonas Askø Andersen med håb i stemmen.
