“Som onkolog ser jeg overvejende to grupper: dem, der kan blive raske efter operation og eventuel supplerende behandling, og dem med spredt sygdom, hvor målet er at forlænge livet og bevare livskvaliteten,” siger overlæge, Ph.d. og klinisk lektor, Line Schmidt Tarpgaard, Onkologisk Afd. R, Odense Universitetshospital.
“I min hverdag fylder den sidste gruppe mest.”
Tidlig opsporing er afgørende. Den nationale screening fanger kræft tidligere, ofte som mindre knuder, hvilket øger chancen for langvarig overlevelse og mindsker behovet for omfattende behandling.
“Udfordringen er, at for få deltager. Selv helt lavpraktiske barrierer kan stå i vejen for, at prøverne bliver sendt ind. Øget deltagelse vil alene kunne flytte overlevelsen markant,” siger Line.
Udviklingen går samtidig mod mere personlig medicin. I stedet for at behandle alle ens ser man i stigende grad på, hvilke genetiske forandringer der driver den enkelte patients sygdom.
“Nationalt tilbyder vi helgenomsekventering til de patienter der har uhelbredelig kræft efter de har modtaget standardbehandling, og fundene drøftes på tværs af landet hver uge,” forklarer Line.
“Når en relevant forandring identificeres, kan patienter henvises til protokollerede forsøg, hvis et sådan forsøg er tilgængeligt. Patienterne henvises på tværs af landet til lægemiddelforsøg. For små undergrupper har det allerede ændret forløb og forbedret livskvaliteten markant.”
Line Schmidt Tarpgaard
Onkologisk Afd. R, Odense Universitetshospital
Foto: Ole Hørning, Klinisk Foto afd. Z, Odense Universitetshospital
Begrænset adgang til nye behandlinger
For patienter med spredt sygdom taler man ofte om behandlingslinjer – første, anden og tredje gang man starter en ny (standard)behandling. Hver gang sygdommen vokser, vurderes, om man kan tilbyde næste linje.
“Desværre falder omtrent halvdelen fra ved hvert skift, fordi almen tilstand ikke længere tillader ny behandling,” siger Line.
“Her betyder national ensartethed meget: tredje linje er først nyligt blevet anbefalet i Danmark, mens nogle lande kan tage nye behandlinger i brug straks efter europæisk godkendelse. Når Medicinrådet ikke anbefaler en fjerde linje, kan danske patienter ikke få den, selv om den er godkendt i EU.”
Træning forbedrer livskvaliteten
Livskvalitet handler ikke kun om medicin. Strukturerede, længerevarende træningsforløb med støtte fra fysioterapeuter har i nyere forskning vist en bemærkelsesværdig evne til at reducere risikoen for tilbagefald efter operation – med effekt, der nærmer sig supplerende kemoterapi, men uden samme bivirkninger.
“Vi arbejder for at implementere det nationalt. Det kræver samarbejde mellem hospitaler og kommuner, men gevinsten for patienterne er stor,” siger Line. “Vejen frem er klar. Højere deltagelse i screening, mere systematisk genetisk profilering, smidigere adgang til nye behandlinger – både målrettede og generelle behandlinger samt styrket rehabilitering. Samlet kan det øge overlevelsen og forbedre hverdagen for patienter og pårørende,” afslutter hun.
